Galgehøj Horsens
Nyopførelse af privat villa i Stensballe ved Horsens. Villaen er opført i hvidpudsede massive celleblokke og lette træbeklædte facader. Tagene er udført med tagpapdækning. Rum- og arealdisponeringen er udført med afsæt i let tilgang til bygningen samt optimale udsigtsforhold over markerne mod nordvest. Overetagen indeholder således opholdsstue, køkken samt soveafsnit for voksne. Underetagen indeholder børneværelser, kontor samt bryggers. Arkitektrådgivningen omfatter skitseprojekt og projektering.